honning løber ud

Om bistad

Fundamentet for bistad blev lagt i 2011, hvor Lene Kiel Jensen, Steen Thykjær og Brian Benjamin Hansen satte sig sammen og udviklede grundkonceptet.

I april 2012 slog vi dørene op til bistad.

Vi er i dag en lille socialøkonomisk virksomhed med en blanding af ansatte nøglepersoner, udsatte borgere og frivillige i alle aldersklasser. Alle er med i det daglige arbejde, lige fra pasning af bierne til fremstillingen af vores produkter.

Vi har i bistad øje for den enkeltes særlige udfordringer, uden at gøre det til forhindringer. Der kommer hos os mennesker med meget forskellige problematikker, fra fysiske begrænsninger til svære psykiatriske problematikker, og vi bestræber os på, at alle aktiviteter hele tiden er skræddersyet den enkelte. Samtidig har vi fokus på, hvordan vi løfter individet ind et levende og rummeligt fællesskab. Derfor fylder det sociale omkring vores arbejdsfællesskab meget i vores hverdag, og vi tager os tid til hinanden.  

Vi bruger i høj grad arbejdet med bierne, honningen og processerne omkring bistad‘s produkter som et fælles tredje, vi kan mødes om. De, der kommer her, er med til at producere varer, der er stor efterspørgsel efter, og som er både lokale og bæredygtige. Gennem det meningsfulde arbejde flyttes fokus fra udfordringer og problemer, og på den måde skaber vi en effektfuld miljøterapeutisk ramme om de mennesker, vi huser.

IMG_0457

Select a Pickup Point