Handelsbetingelser

Betaling og levering

bistad modtager betaling med Dankort. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er incl. moms.
bistad bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Bestillinger, der kræver forsendelse, afsendes tirsdag og fredag (skal være bestilt inden kl. 12 tirsdag og fredag)
Du kan vælge GLS pakkeshop og GLS med omdeling (1-2 dage)

Af hensyn til økonomi såvel som miljø, genbruger vi papkasser, bobleplast mm, som vi selv har modtaget i forbindelse med forsendelser, fremfor at smide det ud.

 

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.
Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produktet / ydelsen.
bistad vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

Ved returnering:
Henvendelse eller reklamationer rettes/sendes til:

bistad
Marselis Boulevard 180
8000 Aarhus C

CVR nr.: 34396345

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

 

Refusion

Hvis der er aftalt refusion, så bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.

 

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt via vores hjemmeside. Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren. Returneringsomkostninger skal du selv afholde.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen.
Meddelelsen skal gives pr. mail på bistad@bistad.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Varens stand, når du sender den retur:
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.  

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.  Vi ikke videregiver oplysninger til 3. part medmindre det er nødvendigt for at gennemføre en bestilling?

Personoplysningerne registreres hos bistad og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. 

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige på www.bistad.dk er bistad.dk

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: bistad@bistad.dk 

Select a Pickup Point